Fællesafgang til Nationalmuseet!

Så er det aktuelt! Vi drager alle på museumsbesøg torsdag den 9. september 2010!

Vi mødes kl. 10.15 på Nationalmuseet og slutter kl. 11.15. 

Skriv jer på i kommentarfeltet og giv ønsker til, hvad I gerne vil høre om på udstillingen. 

Vi glæder os til at møde alle vores trofaste læsere.

PS. photobooth leger med historienisserne. Derfor får I kun 30 sek, desværre.

Vi blogges! 

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953

Den største og højeste lovgivning i det danske rige kaldes Grundloven. Det er den lov, der er hævet over de godt 1.300 andre love vi har i Danmark – det betyder altså, at det er Danmarks vigtigste lov, og alle andre love, skal overholde denne.

Den første lov i Grundloven blev underskrevet af Frederik den 7., den 5. juni 1849. Denne lov gjorde, at Danmark blev ændret fra enevælde til konstitutionelt monarki. Siden 1849 er grundloven blevet ændret i 1855, 1863, 1866, 1915, 1920 og 1953. En vigtig ændring af grundloven kom den 5. juli 1915, da kvinderne fik stemmeret i landet, som betød blandt andet at landets kvinder fik større magt i samfundet.

Fra enevælde til konstitutionelt monarki

Det var først i løbet af 1700-tallet, ideen om, at alle mennesker var lige og frie, fremkom. For at forhindre at det forholdte sig anderledes, var det nødvendigt med en vis statsmagt. Den franske filosof Montesquieu (1689-1755) mente, at magten burde fordeles mellem 3 uafhængige institutioner.

• Den lovgivende magt
• Den udøvende magt
• Den dømmende magt

Den lovgivende magt kom til at ligge hos kongen og Rigsdagen. Den udøvende magt var hos kongen og dem dømmende hos domstolene. Dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki, hvor kongen ikke kunne drages til ansvar for regeringens førelse. Kun ministrene som kongen selv havde valgt, kunne drages til ansvar for regeringens beslutninger. Til gengæld var kongens underskrift kun gyldig, hvis en minister var medunderskriver.

Andelsbevægelsen

I 1846 mistede Danmark Slesvig. Tabet af Sønderjylland spillede en stor rolle for den nationale bevidsthed. I den offentlige debat stillede man spørgsmål om hvorvidt Danmark kunne overleve som stat. Reaktionen på dette spørgsmål var splittet.

Efter 1870 begynder Danmark at acceptere sin status som småstat – og man koncentrerede sig om at udvikle og styrke samfundet indadtil.

Perioden 1830-1870 kaldes for kornsalgsperioden i dansk landbrug – da værdien af det eksporterede korn var større end værdien af husdyr. Fra midten af 1870’erne blev det pga. de forbedrede transportmidler muligt at eksportere billig hvede af høj kvalitet fra Ukraine og USA til de store vesteuropæiske markeder. Dette ramte de danske landmænd hårdt. Som resultat blev det danske landbrug omlagt. Danske bønder gik over til at satse på at producere og eksportere animalske produkter af høj kvalitet (okse- og svinekød samt mejeriprodukter). Omlægningen krævede kapital, teknologi, kvalificeret arbejdskraft og et effektivt transportnet.
Bønderne oprettede efterfølgende andelsforetagender; slagterier, mejerier og brugsforeninger. Andelsforeningerne er bygget op på efter princippet om ”én mand, én stemme”. Uanset, hvor mange svin, eller hvor meget mælk der blev leveret, gav det kun én stemme på generalforsamlingen. Det fik væsentlig betydning for den demokratiske udvikling i Danmark.
Ved at organisere sig i andelsforeninger gik indtjening, solidaritet og demokratisk deltagelse op i en højere enhed. Omlægningen af landbruget og oprettelsen af andelsforeninger blev en stor succes – danske landbrugsvarer erobrede store markedsdele på de udenlandske markeder, især det engelske som var datidens vigtigste. Danmark blev kendt for at eksportere bl.a. Lurpak smør og Danish bacon. Omlægningen af landbruget medførte en velstående selvbevidst gårdmandstand, der kom til at spille en betydelig rolle i det danske samfund de følgende 100 år.

Indlægget er skrevet på baggrund af noter fra historieundervisningen 2009. 

  

Højskolebevægelsen

Som i andre nationer opstod også i Danmark en følelse af, at netop danskerne var et (af Gud) udvalgt folk, kvalitativt bedre end andre nationer og med en historisk mission, hvis indhold dog ikke kunne præciseres nærmere. Det var særligt kredse omkring præsten, samledigteren og politikeren N.F.S. Grundtvig, der nærede sådanne følelser. 

Konkret gav nationalismen udslag i oprettelsen af folkehøjskolen. Ideen til disse, havde Grundtvig fået; men det blev skolemanden Kristen Kold, der omsatte ideerne i praksis. Mange unge danske mænd og kvinder fra gårdmandsmiljø fik både praktiske landbrugskunstskaber og national dannelse gennem et højskoleophold. På kursernes skema stod dansk, histoire og litteratur, grundtvigiansk kristendomskunstskab samt nordisk mytologi. 

De nationalistiske følelser, som blev vakt til live i 1800-tallets begyndelse overalt i Europa, hjemsøger stadigvæk kontinentet - hyppigst i form af fredelige internationale konkurrencer, men undertiden som uforsonlige modsætninger og direkte krigsførelse, som vi blandt oplevede i kølvandet på Jugoslaviens opløsning i 1990'erne. 

Indlægget er skrevet på baggrund af bogen Danmarkshistorisk oversigt af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt

National identitet i 1800-tallet

Nationalromantikken florerede i årene 1806-1830 og havde sin oprindelse i Heidelberg. I Danmark havde den sin popularitet fra 1807-1830. I nationalromantikken dyrkede man de nationale værdier, fædrelandet, modersmålet, landskabet, folket, historien, det danske flag og den danske kultur. Nationalromantikken i Danmark betød en genoplivelse af fortiden (jf. guldalderen) i og med den vækkede den nationale bevidsthed hos folket. Mange begivenheder fandt sted i perioden 1800-1850. Denne epoke var bestemt ikke en sejrstid for Danmark. Landet var ramt af krise, og derfor blev befolkningen nødt til at holde sammen. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Forfatterne vendte sig bort fra den virkelige verden, hvor krisen raserede, og fandt i stedet trøst ved dyrkelse af naturen og fortiden. De skabte en virkelighed, der ikke fandtes. I oplysningstiden var menneskeopfattelsen, at mennesket var samfundsbestemt, hvorimod man i nationalromantikken mente, at mennesket var gudskabt. I oplysningstiden var litteraturens grundregler fornuft og regler, hvor litteraturens formålet var at formidle oplysning, der appellerede til fornuften, dette skete ofte vha. latteren. I nationalromantikken brød man op med regler og fornuft. Litteraturens grundregler var fantasi og intuition, og litteraturens formål var at skabe en moralsk belæring og en åndelig dannelse, der appellerede til følelser og fantasi. 

Indlægget er skrevet på baggrund af en dansk-historie-opgave, Ørestad Gymnasium 2009

EMNER

• National identitet i 1800-tallet (inkl. andelsbevægelsen, højskolebevægelsen)
• Danmarks grundlov af 1849
• Opgbygningen af velfærdsstaten
• Danmarks internationale placering efter 1945 
• Danmarks deltagelse i den europæiske integration.

INTRODUCTION

HEJ VENNER!


Velkommen!
Vi glæder os virkelig meget til at fylde jer med spændingsfyldte indlæg om den danske identitet.


Stay tuned!
Kh


Historie-nisserne