Dansk optagelse i EU

Danmark blev optaget i EF (Europæiske Fællesskab - i dag EU) efter en folkeafstemning om dansk medlemskab af EF den 2. oktober 1972, hvor et flertal på 63,4% stemte ja. Dette medlemsskab trådte i kraft den 1. januar 1973. 
Danmark har dog gennem tiden udvist uenighed angående visse forbehold i forbinelse med samarbejdet. I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten, som gik ud på at udvide EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrelse af miljøbestemmelserne. Danmark fik i forbindelse med denne traktat forhandlet en aftale på plads som betød af Danmark ville ratificere Maastricht med forbehold inden for fire områder:

• Unionborgerskab
• Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
• Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. 
• Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Disse forbehold har Danmark indgået med resten af EU-landene. Danmark deltager ikke i disse dele af EU-samarbejdet. Forbeholdene er stadigvæk gældende i dag.

Danmarks deltagelse i den europæiske integration

Det tætte samarbejde mellem de europæiske lande blev for alvor udviklet i tiden efter anden verdenskrig. Det var fra år 1945 og frem krisen og krigen gav stødet til lysten og behovet for tættere samarbejde. 
De seks lande Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Holland og Vesttyskland blev i datiden ofte betegnet som "de seks", der tog initiativet til at danne både Kul- og Stålunionen og EØF (det Europæiske Økonomiske Fællesskab). 
Da Kul- og Stålunionen blev dannet i 1952 og EØF (det Europæiske Økonomiske Fællesskab) blev dannet i 1958, grundlagde de fundamentet for nutidens Europa-samarbejde, som vi kender det i dag. 

Danske holdninger til europæisk samarbejde:
Frem til 1957 var de danske regeringers holdninger til de europæiske integrationsbestræbelser præget af behersket interesse, men dig en vis distance. For de fleste danske, herunder de centrale politikere, var tilknytningen til Norden stærkere end til Kontinentaleuropa. Samtidig var Danmarks vigtigste samhandelspartner Storbritannien heller ikke del af De Seks og i øvrigt ganske skeptisk over for den overnationale, dvs. juridisk forpligtende og suverænitetsoverdragende karakter af samarbejdet i Kul- og Stålunionen og EØF (det Europæiske Økonomiske Fællesskab).

Den danske europapolitik blev altså fra iværksættelsen af "de seks"' første integrationsinitiativer i begyndelsen af 1950'erne og frem til optagelsen i EF i 1972, præget af et grundlæggende dilemma:

På den ene side, virkede det oplagt, at Danmark burde være en del af et europæisk samarbejde, hvor Vesttyskland deltog, fordi fordi det i regeringen og Udenrigsministeriet tidligt blev erkendt, at det nyoprettede Vesttyskland havde potentiale til at (gen)etablere sig som en virkelig dynamo for den europæiske økonomiske udvikling og handel. Det lå således i kortene, at Vesttyskland igen kunne udvikle sig til en af Danmarks mest betydelige handelspartnere.

På den anden side var frygten for et tysk domineret europæisk samarbejde stadig udtalt. Her spillede det en stor rolle, da besættelsen endnu kun lå få år tilbage. Samtidig var dansk udenrigspolitik bundet op på en intim tilknytning til Norge og Sverige samt til Storbritannien, som i 1950 var Danmarks langt vigtigste handelspartner, der aftog i omegnen af 55 % af den totale danske landbrugseksport eller knapt 40 % af den samlede eksport. De dominerende politiske overvejelser i regeringen og blandt Udenrigsministeriets embedsmænd tilsagde således, at Danmark burde holde sig til Storbritannien. Hvis Danmark skulle træde ind i et europæisk økonomisk samarbejde, ville det være så langt at foretrække, om dette kunne ske sammen med Storbritannien og de øvrige skandinaviske lande.
Dilemmaet var på den ene side at række ud mod Europa og på den anden side at holde sig på samme kurs som Storbritannien, Norge og Sverige kom til at præge den danske politik over for de tidligste europæiske samarbejdsplaner. Over for Kul- og Stålunionen viste danske regeringer betydeligt større interesse end både Storbritannien og de øvrige skandinaviske lande. Det samme gjaldt i forhold til de tidligste planer om at regulere produktion og salg af landbrugsprodukter på det europæiske marked. De danske regeringer var dog ikke begejstrede for de overnationale aspekter indbygget i disse samarbejdsplaner. Ej heller for planerne om en fælles Europa-hær, som blev konkret diskuteret i begyndelsen af 1950’erne, indtil den franske nationalforsamling i 1954 endegyldigt forkastede planerne om et europæisk forsvarsfællesskab.


Indlægget er skrevet med hjælp fra danmarkshistorien.dk 

Danmarks internationale placering efter 1945 - anden del

"Amerikaniseringen" 

For den europæiske kultur i 1900-tallet har amerikaniseringen haft en central betydning. Den kulturelle vekselvirkning mellem USA og Europa begyndte for alvor allerede i 1800-tallet. Påvirkningen blev dog først rigtig stærk i forbindelse med 2. Verdenskrig. (Vest)Europa blev gjort afhængigt af USA - materielt ved Marshallhjælpen. 

Marshallhjælpen var et amerikansk hjælpeprogram på i alt 13 milliarder dollar til 16 europæiske lande. Formålet var at støtte disse krigshærgede landes genopbygning, samt at forhindre kommunistisk samfundsomvæltning i Vesteuropa. Initiativet fik nan efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall. Hjælpen bestod af en ordentlig post penge og varer fra USA, der havde til formål at sætte fart i den økonomiske europæiske udvikling, og hvis hvert land havde en større egenproduktion, ville det give en bedre eksport. Denne eksport ville så give landene mulighed for at bygge et moderne samfund op via investeringer og øget produktivitet. 

Danmark var også blandt Marshall-modtagerne. Under krigen havde danskerne tydeligt mærket, hvordan det var at undvære nødvendige importerede varer som kaffe, cigaretter og sukker. Danmark modtog penge og varer fra Marshallhjælpen for 1,7 milliarder danske kroner. 

Amerikaniseringen fortsatte op mod årtusindskiftet. Den europæiske ungdoms egen livsform blev stærkt præget af den amerikaniske kultur. 

Tyggegummi, tegneserier, musik, film, tv, supermarkeder og selvbetjening, weekends og fritid, cowboytøj, reklamer, fast food, bestsellere, pop-art, skateboards, jogging osv. Burger King blev placerer på et af Københavns mest prominente hjørner nær Rådhuspladsen. Endvidere tog sproget en amerikansk drejning. Slang blev optaget i sproget, og mange gamle danske ord og vendinger er i dag erstattet af nye, moderne amerikanske udtryk. 

Siden 1945 er de kulturelle skel mellem USA og Europa gradvis blevet udvisket - både de fysiske og de åndelige afstande er mindsket. Selvom amerikaniseringen i de seneste år i en vis forstand er så massiv som nogensinde, føles selve begrebet amerikanisering næppe længere så kontroversielt. 

Indlægget er skrevet med hjælp fra Gyldendals åbne encyklopædi - Den Store Danske samt dr. dk 

Velfærdens oprindelse

I perioden fra 1945-1993, blev velfærdsstaten for alvor udviklet - staten begyndte at forsørge de mennesker, der ikke kunne forsørge dem selv, og det danske velfærdssystem var dermed langsomt under opbygning. 
Ordet velfærd dækker et meget bredt begreb - alt fra hospitalsvæsen og pensioner til uddannelsesstøtte og dagpenge. Staten er til ansvar for landets borgers velfærd, og alle har altså ret til det staten til- og udbyder. 

Det var især i efterkrigstidens voldsomme, økonomiske vækstperiode, at velfærdsstaten brød igennem. Det skete især i årene fra 1957 til 1961. Man begyndte at udarbejde de første Ventste-regerings skattefinansierede, obligatoriske socialordninger: K. K. Steinckes socialreform fra 1933 og folkepensionens indførelse i 1956. Desuden vandt Socialdemokratiet en jordskredssejr over VK-regeringen i 1960, med parolerne "Gør gode tider bedre" og "Tryghed og velfærd". Med "den lille socialreform" i 1998 indledte Socialdemokratiet en vigtig fornyelse af velfærdsstaten. Der skete blandt andet det, at man under slagordet "der er brug for alle", gik fra passivlinjen til aktivlinjen.
Derefter indførtes der et nyt, socialpolitisk menneskesyn - ret og pligt følges ad, og der ligges vægt på hjælp til selvhjælp. Denne socialreform medførte ikke alene flere tilbud og arbejde, uddannelse og andre aktiviteter, men det enkelte individ ansås for en helt menneske, som var i stand til at yde, og samfundet derfor kunne stille krav til.

Velfærdstaten blev i første omgang udviklet som et økonomisk materialistisk projekt, men velfærdsstatens fremtid ligger også vægt på samfundets fælles værdier.


Indlægget er skrevet ud fra en kronik i dagbladet Jyllands Posten. 

PÅ TUR I DANMARKSHISTORIEN

Torsdag d. 9/10 var vi så på National Museet med vores klasse. Vi gik meget målrettet gennem udstillingerne, da alt ikke er relevant for indholdet af vores blog. Vi startede turen med at gå igennem afdelingen ”Danmarks oldtid”. Her så vi først Egtvedpigen – en ung pige, der levede i bronzealderen for omkring 3.300 år siden. Hun er speciel, da det meste af hendes tøj og ejendele stadig er intakte. Specielt dette fund har givet meget viden om Danmarks fortid. Spændende, siger vi jer! 

På vores rute gennem bronzealderen faldt vi også over Solvognen. Til jer, der ikke er helt med på, hvad Solvognen er, så er det altså en støbning af en hest, der på en vogn trækker solen. Et interessant fund, der giver os viden om fortidens religion. Bronzealderens mennesker forestillede sig, at dag og nat skiftede ved, at solen blev trukket over himlen – netop af denne hest. Da denne blev fundet var den ikke helt intakt, og senere hen fandt man små brudstykker i guld og bronze, der har hørt til.

Sidste stop i ”Danmarks oldtid” var Guldhornene. Hornene blev dengang fundet i Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. Det er dog kun kopier, der hænger på National Museet, da historien fortæller, at hornene blev stjålet i 1802 og derefter omsmeltet. I 2007 blev de atter stjålet fra National Museet, men dog genfundet. 

Efter vores interessante tur gennem ”Danmarks oldtid” smuttede vi op ad trapperne for at kigge på noget mere nutidigt historie. Vi tog turen gennem ”Danmarkshistorier 1660-2000”. Her kommer man blandt andet gennem forskellige hjem og genstande, der ofte befandt sig i hjemmene er udstillede. Alle egne af landet er her repræsenteret og forskellige miljøer er opstillede. Fælles for dem alle er, at de alle har en vigtig rolle i Danmarks historie – og har været med til at gøre Danmark til det, det er i dag. 

Alt i alt havde vi en rigtig god tur, og vil varmt anbefale jer selv at tage turen til National Museet.
Vi stødte ikke på nogen læsere, som vi jo havde håbet på, men vi er sikre på, at I gemte jer derude blandt oldtidslevnene.

Danmarks internationale placering efter 1945 - første del

14. september, 1950.


Trods Danmarks uklare stilling under 2. Verdenskrig opnåede landet i 1945 alligevel status som allieret og skiftende medlem af FN. Blandt folket, så mange hen til denne nye institution som en en garant for fred, men med den kolde krigs påbegyndelse i 1946 ændredes denne opfattelse. Den europæiske deling skabte en ny sikkerhedspolitik for situation i vort land. En ny supermagt, Sovjetunionen, kom nu tæt på landets grænser, og den klassiske isolerede neutralitet slog ikke længere til uden for landets grænser. I første omgang gik bestræbelserne ud på at etablere et nordisk forsvarsforbund, men forhandlingerne om et sådant forbund, brød sammen sidste år, hvorefter Danmark, ligesom Norge, i april 1949 deltog i oprettelsen af forbundet NATO. En stigende skepsis er begyndt at spredes blandt politikerne og befolkningen, og det diskuteres hvorvidt Danmark skal gøres til en "allieret med forbehold", grundet uenighederne i placering af atomvåben på dansk grund samt Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO. 


Artiklen er skrevet i samarbejde med denstoredanske.dk

Fællesafgang til Nationalmuseet!

Så er det aktuelt! Vi drager alle på museumsbesøg torsdag den 9. september 2010!

Vi mødes kl. 10.15 på Nationalmuseet og slutter kl. 11.15. 

Skriv jer på i kommentarfeltet og giv ønsker til, hvad I gerne vil høre om på udstillingen. 

Vi glæder os til at møde alle vores trofaste læsere.

PS. photobooth leger med historienisserne. Derfor får I kun 30 sek, desværre.

Vi blogges! 

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953

Den største og højeste lovgivning i det danske rige kaldes Grundloven. Det er den lov, der er hævet over de godt 1.300 andre love vi har i Danmark – det betyder altså, at det er Danmarks vigtigste lov, og alle andre love, skal overholde denne.

Den første lov i Grundloven blev underskrevet af Frederik den 7., den 5. juni 1849. Denne lov gjorde, at Danmark blev ændret fra enevælde til konstitutionelt monarki. Siden 1849 er grundloven blevet ændret i 1855, 1863, 1866, 1915, 1920 og 1953. En vigtig ændring af grundloven kom den 5. juli 1915, da kvinderne fik stemmeret i landet, som betød blandt andet at landets kvinder fik større magt i samfundet.

Fra enevælde til konstitutionelt monarki

Det var først i løbet af 1700-tallet, ideen om, at alle mennesker var lige og frie, fremkom. For at forhindre at det forholdte sig anderledes, var det nødvendigt med en vis statsmagt. Den franske filosof Montesquieu (1689-1755) mente, at magten burde fordeles mellem 3 uafhængige institutioner.

• Den lovgivende magt
• Den udøvende magt
• Den dømmende magt

Den lovgivende magt kom til at ligge hos kongen og Rigsdagen. Den udøvende magt var hos kongen og dem dømmende hos domstolene. Dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki, hvor kongen ikke kunne drages til ansvar for regeringens førelse. Kun ministrene som kongen selv havde valgt, kunne drages til ansvar for regeringens beslutninger. Til gengæld var kongens underskrift kun gyldig, hvis en minister var medunderskriver.

Andelsbevægelsen

I 1846 mistede Danmark Slesvig. Tabet af Sønderjylland spillede en stor rolle for den nationale bevidsthed. I den offentlige debat stillede man spørgsmål om hvorvidt Danmark kunne overleve som stat. Reaktionen på dette spørgsmål var splittet.

Efter 1870 begynder Danmark at acceptere sin status som småstat – og man koncentrerede sig om at udvikle og styrke samfundet indadtil.

Perioden 1830-1870 kaldes for kornsalgsperioden i dansk landbrug – da værdien af det eksporterede korn var større end værdien af husdyr. Fra midten af 1870’erne blev det pga. de forbedrede transportmidler muligt at eksportere billig hvede af høj kvalitet fra Ukraine og USA til de store vesteuropæiske markeder. Dette ramte de danske landmænd hårdt. Som resultat blev det danske landbrug omlagt. Danske bønder gik over til at satse på at producere og eksportere animalske produkter af høj kvalitet (okse- og svinekød samt mejeriprodukter). Omlægningen krævede kapital, teknologi, kvalificeret arbejdskraft og et effektivt transportnet.
Bønderne oprettede efterfølgende andelsforetagender; slagterier, mejerier og brugsforeninger. Andelsforeningerne er bygget op på efter princippet om ”én mand, én stemme”. Uanset, hvor mange svin, eller hvor meget mælk der blev leveret, gav det kun én stemme på generalforsamlingen. Det fik væsentlig betydning for den demokratiske udvikling i Danmark.
Ved at organisere sig i andelsforeninger gik indtjening, solidaritet og demokratisk deltagelse op i en højere enhed. Omlægningen af landbruget og oprettelsen af andelsforeninger blev en stor succes – danske landbrugsvarer erobrede store markedsdele på de udenlandske markeder, især det engelske som var datidens vigtigste. Danmark blev kendt for at eksportere bl.a. Lurpak smør og Danish bacon. Omlægningen af landbruget medførte en velstående selvbevidst gårdmandstand, der kom til at spille en betydelig rolle i det danske samfund de følgende 100 år.

Indlægget er skrevet på baggrund af noter fra historieundervisningen 2009. 

  

Højskolebevægelsen

Som i andre nationer opstod også i Danmark en følelse af, at netop danskerne var et (af Gud) udvalgt folk, kvalitativt bedre end andre nationer og med en historisk mission, hvis indhold dog ikke kunne præciseres nærmere. Det var særligt kredse omkring præsten, samledigteren og politikeren N.F.S. Grundtvig, der nærede sådanne følelser. 

Konkret gav nationalismen udslag i oprettelsen af folkehøjskolen. Ideen til disse, havde Grundtvig fået; men det blev skolemanden Kristen Kold, der omsatte ideerne i praksis. Mange unge danske mænd og kvinder fra gårdmandsmiljø fik både praktiske landbrugskunstskaber og national dannelse gennem et højskoleophold. På kursernes skema stod dansk, histoire og litteratur, grundtvigiansk kristendomskunstskab samt nordisk mytologi. 

De nationalistiske følelser, som blev vakt til live i 1800-tallets begyndelse overalt i Europa, hjemsøger stadigvæk kontinentet - hyppigst i form af fredelige internationale konkurrencer, men undertiden som uforsonlige modsætninger og direkte krigsførelse, som vi blandt oplevede i kølvandet på Jugoslaviens opløsning i 1990'erne. 

Indlægget er skrevet på baggrund af bogen Danmarkshistorisk oversigt af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt

National identitet i 1800-tallet

Nationalromantikken florerede i årene 1806-1830 og havde sin oprindelse i Heidelberg. I Danmark havde den sin popularitet fra 1807-1830. I nationalromantikken dyrkede man de nationale værdier, fædrelandet, modersmålet, landskabet, folket, historien, det danske flag og den danske kultur. Nationalromantikken i Danmark betød en genoplivelse af fortiden (jf. guldalderen) i og med den vækkede den nationale bevidsthed hos folket. Mange begivenheder fandt sted i perioden 1800-1850. Denne epoke var bestemt ikke en sejrstid for Danmark. Landet var ramt af krise, og derfor blev befolkningen nødt til at holde sammen. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Forfatterne vendte sig bort fra den virkelige verden, hvor krisen raserede, og fandt i stedet trøst ved dyrkelse af naturen og fortiden. De skabte en virkelighed, der ikke fandtes. I oplysningstiden var menneskeopfattelsen, at mennesket var samfundsbestemt, hvorimod man i nationalromantikken mente, at mennesket var gudskabt. I oplysningstiden var litteraturens grundregler fornuft og regler, hvor litteraturens formålet var at formidle oplysning, der appellerede til fornuften, dette skete ofte vha. latteren. I nationalromantikken brød man op med regler og fornuft. Litteraturens grundregler var fantasi og intuition, og litteraturens formål var at skabe en moralsk belæring og en åndelig dannelse, der appellerede til følelser og fantasi. 

Indlægget er skrevet på baggrund af en dansk-historie-opgave, Ørestad Gymnasium 2009

EMNER

• National identitet i 1800-tallet (inkl. andelsbevægelsen, højskolebevægelsen)
• Danmarks grundlov af 1849
• Opgbygningen af velfærdsstaten
• Danmarks internationale placering efter 1945 
• Danmarks deltagelse i den europæiske integration.

INTRODUCTION

HEJ VENNER!


Velkommen!
Vi glæder os virkelig meget til at fylde jer med spændingsfyldte indlæg om den danske identitet.


Stay tuned!
Kh


Historie-nisserne