Den største og højeste lovgivning i det danske rige kaldes Grundloven. Det er den lov, der er hævet over de godt 1.300 andre love vi har i Danmark – det betyder altså, at det er Danmarks vigtigste lov, og alle andre love, skal overholde denne.
Den første lov i Grundloven blev underskrevet af Frederik den 7., den 5. juni 1849. Denne lov gjorde, at Danmark blev ændret fra enevælde til konstitutionelt monarki. Siden 1849 er grundloven blevet ændret i 1855, 1863, 1866, 1915, 1920 og 1953. En vigtig ændring af grundloven kom den 5. juli 1915, da kvinderne fik stemmeret i landet, som betød blandt andet at landets kvinder fik større magt i samfundet.
Fra enevælde til konstitutionelt monarki
Det var først i løbet af 1700-tallet, ideen om, at alle mennesker var lige og frie, fremkom. For at forhindre at det forholdte sig anderledes, var det nødvendigt med en vis statsmagt. Den franske filosof Montesquieu (1689-1755) mente, at magten burde fordeles mellem 3 uafhængige institutioner.
- Den lovgivende magt
- Den udøvende magt
- Den dømmende magt
Den lovgivende magt kom til at ligge hos kongen og Rigsdagen. Den udøvende magt var hos kongen og dem dømmende hos domstolene. Dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki, hvor kongen ikke kunne drages til ansvar for regeringens førelse. Kun ministrene som kongen selv havde valgt, kunne drages til ansvar for regeringens beslutninger. Til gengæld var kongens underskrift kun gyldig, hvis en minister var medunderskriver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar